Skip to main content
Brødforme. Glutenfri melblanding

Bag om Ulstrupholm Glutenfri

Ulstrupholm Glutenfri er drevet med stor passion af Mogens Jørgensen. Navnet Ulstrupholm Glutenfri er overtaget fra den tidligere cateringvirksomhed Ulstrupholm beliggende i Nordjylland, som webshoppen en overgang var en del af.

Den gode idé til webshoppen, opstod hos Morten Sams. Han fik idéen, da han på tætteste hold oplevede, hvor besværligt tilværelsen for glutenintolerante er. Det var hårdt og omstændigt for Morten og hans kone at leve et glutenfrit liv i hverdagen. Ofte manglede de glutenfri produkter smag, de var dyre eller tog for lang tid at lave. Og samtidig kunne Mortens kone ikke spise med, når brød og kager kom på bordet i familien.

Morten Sams tog derfor skeen i den anden hånd, og han begyndte at undersøge det glutenfri marked nærmere. Efter at have talt med et utal af leverandører af glutenfri mel, fandt Morten Sams til sidst frem til en dansk producent, der skulle vise sig at være det helt rigtige match.

Arbejdet var dog langt fra færdigt endnu. For nu gik jagten ind på at lave den helt rigtige sammensætning af de forskellige meltyper. Der blev lagt en masse kræfter i at finde den perfekte opskrift. Mange forsøg endte i skraldespanden, men pludselig en dag, efter at have forsøgt sig med utallige blandinger, blev den rigtige kombination endelig fundet.

Et tilbud de ikke kunne sige nej til

Da Morten Sams var færdig med sin produktudvikling, var han klar til at sælge sine produkter på en webshop, så salget kunne foregå direkte til forbrugerne udenom butikkerne.
Det var her, da webshoppen skulle udvikles og det blev besluttet, at produkterne skulle testes i lokale butikker. Her blev varerne taget godt imod, og i sommeren 2018 gik webshoppen Ulstrupholm Glutenfri derfor i luften.
Efter nogle gode måneder med online salg, valgte Morten Sams at lukke cateringvirksomheden, og det lå derfor i kortene, at webshoppen skulle lukkes ned. Det synes den nuværende ejer var synd, da jeg var faldet for produkterne og virksomheden, og besluttede mig for at overtage Ulstrupholm Glutenfri.
Den beslutning har de ikke fortrudt ét eneste sekund siden.

En virksomhed med en klar vision

Visionen med Ulstrupholm Glutenfri er, at det med vores produkter er muligt at samle hele familien om måltiderne. Ingen skal føle sig ekskluderet ved spisebordet.

Netop derfor er det vigtigt, at du ikke kan smage forskel på de glutenfri produkter fra Ulstrupholm Glutenfri og tilsvarende ikke-glutenfri produkter.

Vil vil gøre vores for, at du som forbruger kan give hele din familie en god fornemmelse i kroppen både før, under og efter måltidet.

Vi elsker glutenfri… og ris og ros

Vi er her for at gøre tilværelsen som glutenintolerant en smule nemmere. Vi tager derfor altid gerne imod feedback, nye tiltag og gode forslag til produktudvikling, så du som forbruger altid oplever den samme høje standard og gode kvalitet

God bagelyst!

Mogens Jørgensen